
Jeg vidste på forhånd at jeg ville elske Marrakech! Jeg elsker nemlig rosa, boheme og tekstiler, – og så er det et mekka uden lige.
Fra man træder ind i Medinaen bliver man bombarderet af indtryk og handlende der sælger alt fra gebis til gamle vintage tæpper!
Og det var netop tæpperne der havde trukket mig hertil. Som så mange andre har jeg kastet min kærlighed på de marokkanske tæpper. Men hvad jeg ikke vidste på forhånd var, at det var de gamle vintage tæpper, der stjal mit hjerte. Så jeg sprængte mit tæppebudget noget så grusomt!
Men jeg håber og tror på at kvalitet betaler sig. Så hos Soft Hunter kan I være sikker på en ting, – ægte originalt håndværk i den bedste kvalitet! Intet slår kvaliteten og designet i de gamle vintage tæpper. De har så meget patina og charme da ikke 2 er ens og tæppet endda oftest ikke er ens i begge ender.
Men tæpper var ikke det eneste jeg fandt. Så tag et kig på shoppen og se alle de fund jeg gjorde mig! Det blev til en hel del, – og endnu mere når alt skal ud af denne labyrint agtige by ved håndkraft! Der kører nemlig ikke biler i den gamle bydel.