Posted on

Velkommen til Soft Hunter

fjer2

 

Det er så det jeg hedder, altså lige udover Sisse Bork Jæger. Men det er det min drøm hedder.

Og det kunne faktisk ikke passe bedre til mig. Hunter giver jo helt sig selv og kommer selvfølgelig fra mit efternavn. Men det handler jo også om hele konceptet i dette lille foretagende, – at være søgende og på jagt efter små skatte rundt omkring i verden. Små unika’er der har så meget personlighed og udtryk.

Jæger har også været med til at danne grundlaget for logoet. Bue og pil er blevet til pil med fjer på. Kombineret med uendelighedstegnet for netop også at understrege værdien i de skatte jeg finder,- at de er helt unikke og skal leve længe. At man forelsker sig i et lille kunstværk og vil beholde det i 100 år, – eller deromkring.

Og hvorfor så Soft? Fordi bløde værdier betyder meget for mig. Jeg støtter social ansvarlighed og håber at jeg kan hjælpe nogle kunstneriske sjæle på vej ved at købe og sælge deres flotte håndværk. Fordi bæredygtighed og slow fashion er vigtigt i denne højtforbrugende verden. Og simpelthen fordi jeg elsker bløde pastelfarver og tekstiler.

Jeg håber at du bliver inspireret af at kigge indenfor!

Kærligst

Sisse